Azienda agricola La Stesa

Monte Amiata - Toscana

Historie

La Stesa er født i foråret 2017 ud fra ønsket om igen at give værdi til et smukt og rigt område, som ligger på Amiata bjerget i den sydlig del af Toscana, Maremma. La Stesa er sammentrækning af to navne, Stefano og Sabrina, som i dag ejer vingården.

Stefano flyttede fra Veneto til Toscana i 2002 med intentionen om at nærme sig vinens verden ved at arbejde i sin families vinvirksomhed. Stefano har altid kun haft én filosofi, at arbejde på en naturlig måde både på vinmarkerne og i kælderen med respekt for naturen. Han flytter fra families virksomhed i Salceta for at arbejde (og dermed øge hans erfaring) i Fonterenza (Pettirosso, Rosso og Brunello -Montalcino) og efterfølgende til San Gabriele Arcangelo (Cuccuvaia og Pavone – Montecucco).

I efteråret 2013 mødte han Sabrina (der kommer fra en helt anden branche: musik) og efter et par års arbejde sammen i vinverdenen brænder Sabrina også for naturvin. Sammen beslutter de sig for at begive sig ud på et nyt eventyr, og give liv til en ny virksomhed: La Stesa.

Område

Vinmarkerne ligger mellem en højde på 450 og 550 meter over havets overflade, plus en lille vinmark, hvor de dyrker Ciliegiolo druen der ligger næsten 800 meter over havets overflade. Vinstokkenes alder varierer fra 20 til 65 års levetid. De har fået små gamle vinmarker på Amiata skråninger, og leder løbende efter nye.

Naturlig tilgang til vindyrkning

Deres produktion er en naturlig vindyrkning, med meget begrænset intervention og respekt for naturen, og de forsøger også at begrænse brugen af kobber og svovl så meget som muligt. Det samme fokus på minimering af kemikalier foregår også i kælderen. Det er en ikke mekaniseret enologi, men en traditionel og naturlig tilgang til vinproduktion.

Efter næsten 3 års ventetid, kom endelig deres første vin Yntro 2017. Navnet Yntro skal forstås som en introduktion til de vine, der følger efter. Yntro fordi Sabrina kommer fra musikkens verden, og her er Y’et en stemmegaffel.

GRUNDLÆGGELSE: 2017
VINSORTER: Sangiovese, ciliegiolo, vermentino
ANTAL FLASKE: 2.600
CERTIFIKATIONER: Ingen